10 år som cyklende babyzoneterapeut
Da babyzoneterapeut, Helle Munk for 10 år siden lukkede sin zoneterapi-klinik på Enghavevej i København, troede hun, at hun skulle noget helt andet. Men zoneterapi er hendes kald. Hun skulle bare arrangeres anderledes. På den måde gik Helle Munk fra klinik-ejer til cyklende babyzoneterapeut – og de sidste 10 år har været de bedste i hendes arbejdsliv!
Ro og tryghed gør spædbørn modtagelige for behandling
Det var de gamle kunders fortsatte efterspørgsel, der for 10 år siden blev startskuddet til Helle Munks nuværende virke i virksomheden Babyzoneterapi. Hun sadlede helt om og gik fra at være klinik-ejer til cyklende babyzoneterapeut.
I dag cykler hun stadig København tyndt for at hjælpe trængte babyer, men i deres trygge omgivelser i hjemmet. Det giver ro til hele familien, at man ikke skal pakkes sammen og være ude af døren på et bestemt tidspunkt. Og netop ro og tryghed er essentielt for den behandling, Helle Munk tilbyder.
I år har Helle Munk 10 års jubilæum som cyklende babyzoneterapeut. Hun elsker sit arbejde, for hun gør en reel forskel for mange familier, og en glad baby betyder en glad familie!
Nutidens forældre vil rigtig gerne sine børn
Forskellen fra dengang Helle Munk startede med at behandle til nu er, at flere forældre på eget initiativ henvender sig til hende: ”Nutidens forældre vil rigtig gerne børnene, og det er jo en god ting. Vi er blevet bedre til at tænke kropsligt, og til at lytte til de signaler, kroppen sender os. Forældre af i dag ved godt, at spædbørn ikke skriger for sjov eller for at træne lungerne. Børn græder fordi noget er galt. Og her kommer jeg så ind i billedet”, udtaler Helle Munk.
Zoneterapi er en holistisk behandlingsform, som skaber balance i hele kroppen. Helle Munk behandler blidt, bredt og dybdegående til mange spædbørn – og forældres – store glæde.
Som noget nyt tilbyder Helle Munk essentielle olier i sin behandling af de små. Olierne er af mærket doTerra og bl.a. gode mod mavekneb og søvnproblemer, ligesom de generelt giver en god ro i kroppen. Bestselleren er et børnekit af olier, hvor olierne er fortyndet med kokosolie, så børn selv kan anvende dem og blive fortrolig med dem.
Hvad fremtiden bringer må tiden vise, men Helle Munk tager med glæde 10 år mere som cyklende babyzoneterapeut!
Helle Munk tilbyder også foredrag om babyzoneterapi samt workshop om babyers mave, gråd og søvn.
Du kan læse meget mere om Helle Munk og hendes spændende arbejde på hjemmesiden www.babyzoneterapi.dk