Fra uro til ro – Lær at give din baby zoneterapi

Fra uro til ro – Lær at give din baby zoneterapi

Når din baby græder utrøsteligt, vrider sig af ubehag eller bare ikke kan finde ro, kan det føles magtesløst. Hvad hvis du kunne gøre noget selv – lige nu og her – for at lindre din babys uro?

Med enkle zoneterapi-teknikker kan du skabe tryghed, lindre mavesmerter og hjælpe din baby (og dig selv) til bedre søvn. Her får du mine bedste teknikker, som du nemt kan bruge derhjemme.

Din vejrtrækning smitter

Babyer mærker din energi med det samme. Hvis du er anspændt, kan din baby spejle det og blive endnu mere urolig. Start derfor altid med at tage 5 dybe, rolige åndedrag – og mærk, hvordan både du og din baby finder mere ro.

Hold om din babys fødder

Læg din mobil væk, tag nogle dybe vejrtrækninger, og hold blidt om din babys fødder. Denne enkle kontakt giver en dyb følelse af tryghed og kan hjælpe med at forlænge perioder med ro.

Berolig Solar Plexus

Midt på din babys fod ligger et vigtigt nervecenter: Solar Plexus-punktet. Hold en blid tommelfinger i midten af foden i nogle sekunder – enten på én fod ad gangen eller på begge samtidig. Dette kan give en følelse af ro og afslapning.

Blid fodmassage

Massér din babys fødder blidt – både over og under foden. Især tæerne er følsomme, da de er forbundet til sanserne, bihulerne og endda tænderne. Husk også at massere mellem tæerne – det giver samtidig immunforsvaret et boost.

En varm hånd på maven

En simpel, men kraftfuld teknik: Læg din varme hånd på din babys mave. Nogle babyer har brug for denne berøring i flere minutter, mens andre falder til ro næsten med det samme.

Vil du lære mere?

Ønsker du at få personlig vejledning i babyzoneterapi – enten alene eller med din barselsgruppe? Send mig en SMS på 20 74 49 47, så finder vi en tid.
Du kan også booke en session, hvor jeg giver din baby zoneterapi og lærer dig teknikkerne, så du kan fortsætte hjemme.

Babyer elsker zoneterapi – og du vil elske at se effekten! 💛

Den cyklende babyzoneterapeut

Den cyklende babyzoneterapeut

Den cyklende babyzoneterapeut

Denne gang, se note 1) har vi talt med babyzoneterapeut Helle Munk, der lever af at give spædbørn, babyer og små børn zoneterapi. Helle har droppet klinikken og driver i dag en mobil-zoneterapi-virksomhed for de små. På sin cykel kommer hun hjem til de små i deres trygge omgivelser i Københavns kommune og på Frederiksberg. Babyzoneterapi er navnet på Helles virksomhed. Tidligere hed virksomheden Stress-a.

Hvorfor har du valgt at arbejde med zoneterapi?

Mit hjerte banker for at gøre en positiv forskel for de helt små - både spædbørn, babyer og børn, med zoneterapi. Jeg har både blik for de børn der bøvler med maven og dem der ønsker et forebyggelsesboost.

Før jeg begyndte at cykle rundt havde jeg klinik i over fem år. Men jeg må erkende, at jeg trives meget bedre på denne måde. Med at komme hjem til børnene og deres forældre i deres trygge og kendte omgivelser. Derudover passer det mig godt, at få en gang frisk luft mellem behandlingerne.  Når jeg på min cykel kører fra sted til sted.

Hvis du havde spurgt mig som ung hvad jeg ville leve af i dag. Så kunne jeg godt have fortalt dig, at jeg ville være selvstændig. Men tilbage i gymnasiet drømte jeg om at have min egen garnforretning. Det er godt nok en lidt anden målgruppe, smiler Helle.

Hvilke behandlingsformer arbejder du mest med?

Zoneterapi til babyer. Det har været min niche siden februar 2010. I dag kommer mine kunder mere eller mindre af sig selv, fordi det går fra mund til mund, at jeg kan noget med babyer og deres fødder. Det er typisk en af forældrene, der kontakter mig, enten på sms eller mail.

Hovedparten af mine babyer døjer med ondt i maven. Det er det mange kender som mavekneb, fordøjelsesproblemer eller ligefrem forstoppelse.

Mange af de små børn har også svært ved at finde ro og nogle har problemer med søvnen. Søvnproblemer kan være både nat og dag og jeg ved af erfaring det slider meget på en lille familie, når babyen ikke kan eller vil sove.

Hvilke type kunder kommer typisk til din klinik?

Klinikken har jeg, som nævnt, for længst droppet. Jeg adskiller mig fra de fleste zoneterapeuter ved at være mobil. Jeg kommer cyklende hjem til spædbørn, babyer og mindre børn på Frederiksberg og i Københavns kommune.

Selv om jeg typisk bliver kontaktet af mor eller far, så hænder det også, at det er en mormor eller farmor, der tager initiativ til at kontakte mig. Det synes jeg altid er lidt rørende, for det siger noget om at et lille barn har mange der vil det bedste for det.

Mine kunder er typisk under et år eller mange gange endda under et halvt år gamle. Men af og til giver jeg også zoneterapi til små børn som går i vuggestue eller børnehave. De lidt større små børn skal måske have styrket immunforsvaret. Måske har de problemer med fordøjelsen eller ørerne eller søvnen eller non stop forkølelser eller eksem.

Hvordan efteruddanner du dig?

Jeg holder løbende øje med relevante artikler, foredrag og kurser og har eksempelvis gennemført instruktionskursus i babymassage.

Jeg skriver også blogindlæg – gerne med input fra andre faggrupper. Mine blogindlæg finder du indtil videre på min-mave.dk, BabyBusiness.dk, Barneguiden.dk og på BabyZoneterapi.dk

Er du i netværk med andre behandlere?

For mig er det vigtigt hele tiden at følge med i, hvad der sker og lære nyt. På den måde udvider jeg min værktøjskasse og har mere viden og erfaring at øse af til trætte forældre.

Jeg er medlem af Danske Terapeuter, der tidligere hed FDZ, Forenede Danske Zoneterapeuter. Jeg er det der hedder RAB godkendt. Det betyder, at jeg er Registreret Alternativ Behandler. Det er et krav fra Sygeforsikringen ”danmark” og fra forsikringsselskaber, hvis de skal yde tilskud.

Derudover deltager jeg i relevante kurser, foredrag og seminarer, så jeg altid er med på hvad der sker inden for mit fagfelt. Jeg har også indgået flere uformelle samarbejder med andre behandlere. Det er en god måde for mig at give min viden videre på og selv hente inspiration og lære nyt.

Hvordan opdagede du BetterWing?

Stress-a var med i SearchCare som var forløberen for BetterWing. Så jeg har været med fra starten af. Betterwing er en god portal, da den samler behandlere på tværs af faggrænser og vi på den måde kan lade os inspirere af hinanden. Det er også smart for kunden, der skal finde en behandler – at de kan søge på kryds og tværs og se hvad der passer bedst til deres behov.

Arbejder du med forløb i forhold til dine klienter?

Mine kunder har valget mellem at købe enten én behandling, tre eller fem behandlinger. Langt hovedparten køber tre behandlinger. Jeg har valgt det er tre behandlinger, for senest efter den tredje behandling skal forældrene kunne mærke forskel på barnet. Det kan de også som regel og så vælger mange at købe flere behandlinger, fordi det er en stor lettelse og glæde, at se ens barn i bedre trivsel.

Hvilke problemer har de klienter der kommer til dig typisk?

Nu er det spædbørn, babyer og små børn der er min målgruppe og derfor er det deres forældre, der forklarer mig, hvilke problemer de har.

Tidligere havde mange spædbørn kolik. I dag vil jeg mene, at forældrene reagerer lang tid før, at en babys tilstand kan kaldes for kolik. Det er sjældent, at jeg har babyer der har skreget tre timer i træk, tre dage om ugen, i tre uger – det der er definitionen på kolik.

Mange af de helt spæde babyer bøvler med mavekneb og mavekneb ser jeg som noget, der kan udvikle sig til kolik, hvis der ikke bliver taget hånd om det. Mavekneben giver sig typisk til udtryk ved, at spædbarnet trækker benene op under sig, vrider sig, klynker eller skriger. Andre typiske udtryk er, at de bliver rød i hovedet, knytter hænderne og maven bliver helt hård.

Fordøjelsesproblemer er desværre også meget hyppige hos de små. Hvis en baby bliver ammet fuldt ud, er det ifølge mange læger helt i orden, at babyen kun har afføring hver 14 dag. Men det kan godt gøre ondt kun at skulle af med det hver 14 dag og heldigvis kontakter mange forældre mig lang tid før, der er gået to uger.

Endelig er der babyer der har en uforklarlig uro, tænder på vej, eksem, ører der driller, svagt immunforsvar eller noget helt andet. Her vil forældrene hellere gøre noget naturligt for barnet end fylde det med medicin. Medicin, der ofte blot dæmper symptomerne og ikke fjerner selve årsagen.

Har du et godt råd til andre vedrørende sundhed?

Mine babyzoneterapibehandlinger kombinerer jeg ofte med andre gode råd til forældrene.

Et af mine allerbedste råd er at tage dybe vejrtrækninger. Dybe vejrtrækninger er et meget effektivt værktøj, vi alle konstant har med os. Når mor eller far er bevidste om deres vejrtrækning, kan det alene være med til at tage toppen af gråden hos den lille. Da mor eller far på den måde udstråler ”jeg har styr på det”.

Generelt vil jeg sige, at de gode råd altid afhænger af barnets problemer og altid skal målrettes den enkelte lille. Men der sker ofte jeg anbefaler at kombinere zoneterapi med andre behandlingsformer som osteopati, kraniosakralterapi eller kiropraktik.

Hvis det er ørebørn, så anbefaler jeg altid forældrene bogen ”Hjælp dit ørebarn” af Per Bennicke og Maianne Fjordgård. Bogen kan lånes på biblioteket eller købes.

For mig handler gode råd altid om at spørge ind til, hvad den enkelte har brug for råd om. Hvis det er et emne, hvor min erfaring er begrænset, så trækker jeg på mit netværk – så kunden får det bedste og mest optimale svar.

Mange afstressende hilsner

Helle Munk

Note

1) Artiklen er tidligere bragt på den nedlukkede portal Betterwing.dk

Zoneterapi gør en positiv forskel for mange spædbørn og babyer

Zoneterapi gør en positiv forskel for mange spædbørn og babyer

Zoneterapeut Helle Munk fortæller:

”Zoneterapi er anerkendt behandlingsform. En behandlingsform, der kan  lindre og  som regel også hjælpe babyer med kolik, mavekneb og meget andet.

Når det er sagt, så skal zoneterapi ikke bruges i stedet for at opsøge læge. For nogen gange er det mere alvorlige ting, en baby fejler. Mere alvorlige ting, end jeg, som zoneterapeut, kan løse.

Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark” eller har du en sundhedsforsikring? se note 1. Så har du ofte mulighed for, at få behandlingerne helt eller delvist betalt”, lyder det fra den omrejsende zoneterapeut, på vej til nye babyfødder.

Zoneterapi gør en positiv forskel for mange spædbørn og babyer

Mange andre forældre siger, at jeg har hjulpet deres babyer med nogle eller flere af følgende udfordringer; mavekneb, søvnproblemer, uro, forstoppelse, fordøjelsesproblemer, kolik.

Skal zoneterapi også gøre en forskel for din baby? så send en sms til 20 74 49 47 eller skriv til tid@babyzoneterapi.dk.

Såfremt du gerne vil vide mere om babyzoneterapi inden du booker en tid, så kig dig rundt på Babyzoneterapi.dk.

Og her kan du møde et lille udsnit af alle de babyer, jeg har behandlet gennem årene. På de over 15 år jeg har cyklet rundt har jeg for længst givet knap 7.000 babyzoneterapibehandlinger.

Note

  1. Sundhedsforsikring
Bliv Klogere På Babyzoneterapi…

Bliv Klogere På Babyzoneterapi…

Opdag Babyzoneterapi: En Rejse mod Babys Velvære

Er du midt i en tåge af babygråd og søvnløse nætter? Eller kæmper din lille guldklump med maveproblemer? Lad mig guide dig gennem babyzoneterapiens verden hvor jeg som den cyklende babyzoneterapeut bringer behandlingen direkte hjem til dig og din baby.
For nyligt var jeg gæst på Flemming Lauritsens Sludrechatollet, en del af Danmarks bedste fritidspodcast, TALENTLAB på P4. Vores samtale om babyzoneterapi blev ikke kun hyggelig, men også informativ, og nu kan du lytte med i form af en spændende podcast.
I podcasten dykker vi ned i babyzoneterapiens verden og besvarer spørgsmål som: Hvordan kan babyzoneterapi lindre babyers mavesmerter og søvnproblemer?

Samtalen var bred og omfattede emner som:

  • Min rejse som Den Cyklende Babyzoneterapeut: Jeg deler min personlige historie om, hvordan jeg tilfældigt blev den cyklende babazoneterapeut, der bringer behandlingen hjem til babyerne.
  • Behandlingsområder: Hvorfor bliver jeg typisk kaldt på? Vi taler om situationer, hvor babyzoneterapi kan gøre en forskel.
  • Babyzoneterapi: Hvad indebærer det egentlig? Vi kigger på, hvor mange sessioner der ofte kræves, længden af en typisk behandling, og hvordan selve behandlingen udføres.
  • Forældre-baby interaktion: Vi taler om, at babyer afspejler deres forældre, og vigtigheden af samspillet mellem forældre og barn.
  • Kundecase: Julie på 7 måneder: Et rørende eksempel på, hvordan babyzoneterapi hjalp en lille pige med søvnproblemer.
  • Vores hemmelige våben: Et hint – det handler om babysøvn og afføringsmønstre.
  • Fokus på familien: Vi udforsker også familiesystemets rolle i babyers velbefindende.

Lyt til podcasten

Du kan lytte til hele samtalen og få svar på disse spørgsmål ved at klikke på dette link: podcasten om babyzoneterapi.
Har du en nybagt forælder i dit netværk? Del gerne denne podcast med dem, så de også kan opdage fordelene ved babyzoneterapi.
Vi dækkede en bred vifte af emner i podcasten, der spænder fra babyzoneterapi til familiesystemet og dets indvirkning på babys trivsel. Jeg håber, at overskriften “Bliv klogere på babyzoneterapi…” levede op til dine forventninger.
Tak for din interesse, og husk, at jeg altid står klar til at besvare yderligere spørgsmål. Bare kontakt mig!
Mit arbejde som den cyklende babyzoneterapeut

Mit arbejde som den cyklende babyzoneterapeut

Mit arbejde som den cyklende babyzoneterapeut

Mobilen bipper nat som dag. En sms er landet fra frustrerede forældre. Endnu en baby der bøvler. Meget ofte med maven. Vi får en aftale på plads om, hvornår det passer familien og min kalender, at jeg kommer på besøg.

Jeg ELSKER babyer.

Det er så befriende for forældrene, at jeg kommer hjem til dem. På den måde slipper de for at skulle nå frem til en aftalt tid. En aftalt tid kan være yderst udfordrende med en baby. Ekstra udfordrende med en baby som bøvler. Forældrene slipper også for at skulle finde en parkeringsplads til bilen eller plads til barnevognen i bussen.

Mange forældre er vildt imponeret over, at jeg cykler rundt. Fra baby til baby.

Før babyzoneterapibehandlingen

Når jeg kommer hjem til jer. Og vi har fået hilst på hinanden. Så lægger jeg ud med at stille en del spørgsmål. Først de faktuelle om barnet. Dernæst ”Hvad kan jeg gøre for Alfred?

Så er det tid til, at jeg hører om fødslen og hvordan Alfred har haft det efter. Om han bliver ammet eller får modermælkserstatning eller en kombination. Barnets fordøjelse spørger jeg også altid til. Inklusiv farve og konsistens og hvor hyppigt der er afføring.

Selve babyzoneterapibehandlingen

Efter alle mine spørgsmål går jeg i gang med at behandle. Fødderne er en spejlbillede at hele vores krop.

Zoneterapi sammenligner jeg ofte med at bage en kage, altså på mormor måden. Hvor du kommer alle ingredienserne i en skål. Omrøringen svarer til zoneterapien. Tiden i og efter ovnen svarer til, når behandlingen efterfølgende arbejder hos den lille i de kommende dage.

Mange af de små babyers problemer er relateret til fordøjelsesorganerne. Jeg mærker efter ubalancer i kroppen. Og ser samtidig på babys reaktioner. Nogle babyer sover under hele behandlingen, andre ligger bare og nyder det og atter andre er det tydeligt, at de mærker, at der sker noget. Det gør ondt på den gode måde. Enkelte bliver kede af det. Og så finder vi ud af, hvad det handler om. Ofte er de blot tørstige eller sultne. Vi andre får jo også besked på at drikke en masse vand, når vi har fået behandling.

Der skal typisk 3-5 behandlinger til for at rette op på en ubalance hos en baby.

Efter babyzoneterapibehandlingen

Vi tager en snak om, hvilke reaktioner din baby kan få. Nogle babyer bliver pylrede i højere eller mindre grad. De pylrer typisk op til et døgns tid efter behandlingen. Eller til efter næste afføring. Hos nogle ser afføringen pludselig anderledes ud, måske grøn eller med klumper eller sågar sort. Andre marathonsover. Ja nogle babyer sover i mere end 5 timer. I streg. Nogle forældre har sagt til mig, at deres baby sov et døgn kun afbrudt af spisepauser.

Alt efter babys udfordringer kommer jeg typisk med et par tips eller gode råd i forbindelse med behandlingen. Eksempler på tips og gode råd kommer i næste Nyt fra Babyzoneterapi.

Har du erfaringer med babyzoneterapi?

Hvis ja, hvad er dine erfaringer?

Hvis nej, hvad skal der til, at du aftaler tid hos en babyzoneterapeut?

Såfremt din baby også skal nyde godt af min store kærlighed og omsorg, så kald på Helle.

Jeg ELSKER babyer – så af hjertet tak, hvis du videresender NYT fra Babyzoneterapi.

 

 

SPØRG HELLE i ”Slyngelstuen for urolige babyer”

SPØRG HELLE i ”Slyngelstuen for urolige babyer”

NYT NYT NYT

Fremover har forældre til babyer mulighed for

HVER TIRSDAG kl. 10.00 – kl. 10.30

at deltage på et Zoom kald i ”Slyngelstuen for urolige babyer”, hvor de kan spørge mig, babyzoneterapeut Helle Munk om alt, der har med babyer at gøre.

SPØRG HELLE om hvad?

Det kan eksempelvis være spørgsmål om

  • babymaven – er det normalt, at babyer har mavekneb?
  • søvn – hvordan hjælper vi vores baby til at sove?
  • uro – min baby er altid urolig kl. 2 om natten – hvad kan det handle om?
  • forstoppelse – hvilke naturlige præparater kan du anbefale?
  • kolik – hvad kan jeg gøre for at min baby får det bedre?
  • fordøjelsesproblemer – hvordan kan jeg hjælpe min baby med at stabilisere fordøjelsen?
  • zoneterapi – hvad er zoneterapi? hjælper zoneterapi?

Måske har du noget helt andet som du vil spørge om. Jeg opfordrer kraftigt til, at du stiller spørgsmålet kort og præcist, så jeg kan nå så mange som muligt hver tirsdag. Du er velkommen til at maile spørgsmålet til mig på forhånd på tid@babyzoneterapi.dk

Hvem er Helle Munk?

Jeg er den cyklende babyzoneterapeut. Jeg har cyklet fra baby til baby siden 2010. Gennem alle årene har jeg samlet et hav af tips og tricks og værktøjer. Så det er min mangeårige erfaring jeg vil øse af og bidrage med, når I stiller spørgsmål. Jeg blev færdig som zoneterapeut i 2000, så det er et par dage og mange tusind par babyfødder siden.

Ingen spørgsmål er for dumme. Bare Spørg Helle.

Hvad koster det?

Det eneste det koster dig er din e-mail adresse. 

Hvordan tilmelder jeg mig?

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet NYT fra Babyzoneterapi, og det er du allerede, så får du et link til zoom kaldet aftenen før.

Zoom kaldet optages, så det skal du være indforstået med.

Jeg glæder mig til at se dig i ”Slyngelstuen for urolige babyer”.

Hjertevarme hilsner

Helle

Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.