5 tips til at lindre smerter ved luft i babymaven

Rigtig mange babyer bøvler med luft i maven og prutte-relaterede smerter. Hos nogle babyer kommer disse smerter kun en sjælden gang. Hos andre babyer kommer disse smerter typisk i forbindelse med, at de skal spise eller sove.
 
Typiske tegn på luft i maven er, de sover uroligt og skriger pludseligt. Tilsyneladende uden grund. Du ved, at din baby ikke bør være sulten endnu. Bleen er ren. Benene er stive og stritter lige ud. Deres øffen ender som regel i skrig.
 
Her følger nogle tips og tricks til et par hurtige og nemme ting du kan gøre for at hjælpe med at lindre din babys ubehag, når det har luft i maven.

Tips og tricks, når din baby har luft i maven

1. Foldet håndklæde / flad pude

Læg et foldet håndklæde eller allerbedst en flad pude under din babys fødder, så babys fødder bliver løftet nogle få cm op, mens din baby sover. Denne position letter presset på din babys mave, og som et resultat vil din baby ofte have nemmere ved at klare det, når prutterne presser sig på for at komme ud.

2. Blid bassage om babys navle

Masser blidt i en cirkulær bevægelse omkring din babys navle i urets retning. Dette er en god måde til at få gang i prutterne og afføringen, så de kommer ud af systemet. Andre grundlæggende baby massage strøg er strøg fra bunden af ​​din babys brystkasse nedad til dets hofter. Eller igen og igen at gå med dine fingre fra venstre mod højre henover din babys mave på stykket mellem ribbenene og bleen. Nogle bruger også lidt creme, når de masserer.

3. Det lune håndklæde

Placer et lunt håndklæde – endelig ikke for varmt – på babys mave. Nogle varmer håndklædet i mikroovnen, andre på varmeapparatet. Ved at anbringe et opvarmet håndklæde på babys mave kan det give samme beroligende virkning som en varmepude på din mave. Et varmt bad kan også være beroligende for baby.

4. Rygstrøg

Strøg på ryggen. Vend baby om på maven og stryg blidt babys ryg fra skulderbladene og ned til hofterne. Det kan også virke beroligende og få din baby til at slappe så meget af, at prutterne nemmere passerer eller bliver mindre belastende. Undgå at massere eller stryge på maven lige efter spisning/amning. Vent mindst 15-20 minutter efter baby har fået mad før du prøver dette tip.

5. Leg “Tæer-På-din-Næse” med din baby.

Leg “Tæer-På-din-Næse” med din baby. Dette trick er vist af gammel dato og nogle mener, at det er gået i arv i generationer. En måde er at lægge din baby på dine lår med fødderne ved din mave og så du og din baby kan have øjenkontakt. Tag babys fødder i dine hænder og forsigtigt pres dem op mod din babys ansigt. Du kan samtidig synge eller sige et rim og hvis det er et ældre spædbarn, så fremkalder det næsten altid smil og glæde. Når din baby har en hvis alder og har det godt og er afslappet, bør din baby være i stand at få sine tæer til at røre sin næse med meget lidt pres fra dig. Se altid på din baby og lyt til, hvis din baby siger fra.

Du må aldrig tvinge din baby ind i en position, hvor din baby gør modstand. Vær opmærksom på din babys signaler, og hvis din baby græder og trækker benene/sig væk fra dig, så hold en kortere eller længere pause med legen. Hvis din baby derimod nyder legen kan det ikke kun lindre luft i maven, det kan også styrke jeres nærvær og tilknytning. Smerter fra luft i maven er desværre nærmest uundgåelige for babyer.
 
Hvilke tricks anbefaler du din bedste veninde, når hendes baby har luft i maven?

PS Læs mere om babymaven her

Pin It on Pinterest

Inspireret?

Del indlægget med dine venner ♥