Helles brevkasse er stedet hvor du får svar på spørgsmål om baby zoneterapi og andre emner relateret hertil. Brevkassespørgsmålet nedenfor kommer fra en mor til en søn som har svært ved at overgive sig til søvnen. Helle svarer på spørgsmålet.

Spørgsmålet til brevkassen: Hvad gøre jeg galt når jeg putter min søn om aftenen, når han har fået mad og så skal sove, da han har svært ved at over give sig til den dybe søvn

Svaret fra brevkassen: Tak for spørgsmålet til brevkassen Brevkasse – om baby har svært ved søvn efter mad.
Da din beskrivelse af problematikken er sparsom, så bliver det lidt i blinde, at jeg kan svare. Som udgangspunkt så er jeg sikker på, at du gør dit bedste for at hjælpe din søn til at sove efter mad. Hvor gammel er din søn?

Små børn kan godt lide faste rutiner. Så når baby har svært ved søvn, så sørg for ro den sidste times tid inden sengetid. Ingen vilde lege lige inden han skal i seng. Dernæst er der mange af de små som sætter pris på et varmt bad, lidt massage og måske en historie, alt efter alder, eller lidt blid godnat musik. Hvis han er lidt større, så fortæl kort, hvad der er sket i løbet af dagen. Det kan være en stor hjælp for mange børn.

Lad endelig døren stå åben, hvis din søn sover i sit eget værelse, så han kan høre, at I er der. Det er også min overbevisning, at små børn gerne vil sove, men der er noget andet som generer. Jeg kan anbefale jer at kontakte en zoneterapeut. Her kan du læse mere om babyzoneterapi. Du kan finde den nærmeste på fdz.dk

Artikler om baby søvn

Du kan måske også hente inspiration i en af de artikler jeg har skrevet om søvn:
– ”10 tips til en rolig putteseance”, udgivet på Barneguiden.dk
– ”Børn er søde – især når de sover”, udgivet på Min-mave.dk.

Pin It on Pinterest

Inspireret?

Del indlægget med dine venner ♥