Helles brevkasse er stedet hvor du får svar på spørgsmål om babyzoneterapi og andre emner relateret hertil. Brevkassespørgsmålet nedenfor kommer fra en far til en datter på 7 måneder som sover rigtig uroligt og har den sidste måned haft hård mave. Helle svarer på spørgsmålet.

Spørgsmålet til brevkassen: Hej Helle. Vores datter på 7 måneder sover rigtig uroligt. Om dagen sover hun for det meste 3 gange af 20-40 minutters varighed. Og om natten sover hun omkring ved en 20 tiden frem til kl 00 hvor hun skal have mad og derfra vågner og skal have sutten hvert kvarter ca. Hun har i 1 måned nu haft hård mave og er nu blevet værre i og med at det gør rigtig ondt og med gråd. Hvad kan vi gøre for at forbedre disse problemer?

Svaret fra brevkassen: Tak for spørgsmålet til brevkassen om søvn og hård mave og hvad der kan gøres. Mit fokus er på din datters hårde mave, da vores fordøjelse er det mest grundlæggende og når hendes afføring normaliseres, så er der god chance for, at det også får positiv effekt på søvnen.

10 forslag mod hård mave

Her er ti forslag, hvor der forhåbentligt er et eller flere som kan have god effekt på din datters hårde mave:

  1. masser af væske, gerne vand
  2. fennikelte
  3. sveskesaft – opskrift kan du finde her
  4. semper dråber (som tidligere hed biogaia dråber)
  5. de homøopatiske dråber Chicorium cum stanno – dosering fremgår af pakken, ellers spørg, når du køber dem
  6. zoneterapi
  7. blid mavemassage i urets retning
  8. masser blidt på ydersiden af begge knæ
  9. masser blidt på siden af låret
  10. blid massage af lænden

Det er mit håb, at din datters mave snart er velfungerende og at det også vil indvirke positivt på hendes søvn. Et par søvnråd, nej fire søvnråd

  1. nulr din datters øre på kanten af øret
  2. Belladona D12 – spørg om dosering ved køb
  3. en dråbe lavendel fin under hovedpuden
  4. hold om hendes fødder. Jeg ved flere som holder om de små fødder, når uro om natten, og så falder den lille hurtigt til ro igen

Glædelig jul – inden længe.