Familieforøgelse – søskendejalousi, sundhed, bevidsthed, homøopati…

Familieforøgelse

Familieforøgelse

Syv vidende kvinder har på forskellig vis bidraget om Familieforøgelse til e-bogen Ny mor og hva’ så som kvinden bag Moderskaber er initiativtager til.

Emnerne, når emnet er Familieforøgelse, er vidtfavnende fra Søskendejalousi – Når barn bliver til børn, over Babymassage, Dit barn og mikrobiomet, Den bevidste baby, til Sundhed og trivsel for mor og spædbarn, Homøopati til det feberramte børn, sluttende med Naturlig sundhedspleje til dit barn.

Kort om eksperternes bidrag

Familiepsykolog Heidi Agerkvist kommer ind på at søskendejalousi ofte er en fejltolkning af børns adfærd og følelser. Heidi mener, at der i højere grad er tale om misundelse. Artiklen handler om nuancerne mellem jalousi og misundelse samt tilgange til at håndtere dem mellem søskende.

Hannah Lind Arlaud er kvinden bag afsnittet om babymassage og dens betydning. Berøring er hjertets sprog – og livsnødvendig. Massage er struktureret næring. Berøring har betydning for hastigheden af barnets mentale udvikling det første halve leveår. Kærlighedshormonet Oxytocin, der skaber følelsesmæssige bånd, aktiveres. Det er også med til at styrke barnets sociale kontakt.

Zoneterapeut Betina Axil beretter om babyers tarmflora som i dag hedder mikrobiota. Denne mikrobiota har blandt andet som opgave at støtte vores immunsystem. Såfremt alt går efter planen, uden forstyrrelser, så har barnet omkring 3 års alderen udviklet en god og stærk mikrobiota. En god måde at styrke barnets mikrobiota er med probiotika.

Mette Carendi er skribenten bag Din bevidste baby. Det tyder på, at babyer opfatter langt mere end vi tror. Mette kommer ind på barnets følelsesmæssige rettigheder og den første af fem og den vigtigste i barnets første leveår gennemgås. Retten til at eksistere – og hvad den kan indebære af henholdsvis grundlæggende negative og positive overbevisninger – og hvordan du kan støtte dit barn i forhold til retten til at eksistere.

Holistisk behandler Rikkeliva Holm skriver at mange og modsatrettede følelser kan komme i spil, især som førstegangsmor. Husk også at fylde dig selv op, så du har noget at give videre til den lille ny. Hud-mod-hud er vigtig for tilknytningen mellem mor og barn og er stress reducerende. Mange gode kostråd. Også en læseværdig artikel med mange guldkorn.

Homøopat Mette Mitchell skriver informativt om feber, at det er tegn på et sundt og funktionelt immunforsvar. Pas på med panodil. Mette kommer med forslag til homøopatiske alternativer. Naturlige lægemidler uden kemi. Ingen bivirkninger ingen fare for at overdosere. Søg læge, hvis… og så nævnes eksempelvis hvis feberen overstiger 40,5C. Velskrevet artikel med mange guldkorn.

Den sidste eksperts bidrag

Sundhedsplejerske Anette Straadt giver råd til, hvordan du kan være med til at give dit barn nogle sunde og vigtige byggestene og dermed styrke barnets fundament for et godt og sundt liv. Anette kommer ind på vigtigheden af at symptombehandling suppleres med at behandle årsagen. Ligeledes Anette giver input til, hvordan du fra starten kan bygge dit barn sundt og stærk og til tarmbakteriernes vigtighed – de gode af dem – så du på den måde er med til at styrke dit barns immunforsvar.

Virkelig læseværdig e-bog om Familieforøgelse med så berigende artikler. Du kan læse alle artikler eller vælge den artikel eller de artikler ud som lige rammer dig. Når der er familieforøgelse, så er babyzoneterapi nærliggende – også som en del af bogen. Måske i næste udgave.

God læselyst!

PS Tilmeld dig nyhedsbrevet på moderskaber.dk og få e-bogen om Familieforøgelse

Skriv et svar