Hvilke gamle baby traditioner kender du?
Når jeg på min vej kommer forbi et hjem, hvor jeg udenfor bliver hilst velkommen af en træstork. Så smiler jeg altid. Storken symboliserer et nyfødt barn.
Som nybagte forældre kan det derfor være en stor overraskelse at komme hjem fra hospitalet og blive budt velkommen af en stork som en hilsen fra familie eller naboer. Især, hvis det er en ukendt tradition for de nye forældre. Og hvad mener jeg så med det?
En gammel sønderjysk tradition foreskriver, at man stiller en stork af træ uden for huset. Storken har en stofble i næbbet. I bleen ligger en dukke. Om bleen er bundet et bånd. Hvis den nyfødte er en dreng, så er båndet lyseblåt og hvis båndet er lyserød, så er den nyfødte en pige.
Betydningen af storkenæbbets retning
En anden tradition siger, at hvis næbbet peger væk fra huset er man stadigvæk på sygehuset og peger næbbet ind mod huset er man hjemme.
Kig på storken. Retningen på storkenæbbet har betydning.Peger storkens næb væk fra huset eller indkørslen eller hoveddøren, så frabeder de nybagte forældre sig besøg. Hvis næbbet derimod peger ind mod boligen, så vil forældreparret gerne have besøg.
Den sønderjyske tradition er ved at sprede sig til resten af landet. På min tur rundt i København er jeg flere gange blevet hilst velkommen af en stork.
Den korte storke forklaring
Familie eller naboer sætter storken op foran det hus hvor storken er landet… altså der hvor der er født et barn.
Traditionen siger, at storken skal stilles op den dag, hvor barnet er født med næbet ud mod “verden”. Når forældrene så kommer hjem med deres lille dreng eller pige (farve på båndet) vender forældrene storken med næbet ind mod huset, for at signalere at nu er de kommet hjem!
Personligt sætter jeg pris på omsorgen og den kærlige tanke, der ligger bag træ storken og synes, at det er vildt hyggeligt og smiler ekstra meget, når jeg hilses velkommen af en stork og jeg bobler af glæde over det lille mirakel deres familie oplever. Det største der kan ske er sket – at blive forældre.
Hvilke andre gamle baby traditioner har du kendskab til?
PS Hvis storken ikke lige falder i din smag, så giv den videre, når familie eller venner får en baby!