Alfreds mor var træt. Hver nat vågnede Alfred flere gange og havde svært ved at finde roen og var også plaget af mavekneb. Det blev til sidst for meget og Alfreds mor sagde fra. Deres mål blev at kunne sige “Både mor og Alfred sover nu”.
Hun besluttede sig for i samråd med Alfreds far, at faderen måtte klare sønnen, så hun kunne få noget mere søvn og overskud. Alfreds mor lagde sig til at sove med ørepropper i ørerne og i modsatte side af sengen, så Alfreds far nu sov tættest på Alfred i vuggen. Siden har Alfreds mor sovet i modsatte side af sengen.
Løsningen blev endvidere, at hun ammer Alfred kl. 20, hvorefter han bliver puttet. Alfreds far giver ham en flaske ved midnatstid. Alfred har siden sovet til i hvert fald til kl. 4. På 3. natten sov han helt til kl. 6.
Mange tænker sikkert, hvor gammel er Alfred? Han var knap 4 måneder, da Alfreds mor blev for træt og Alfred kom til at sove bedre! Alfred fik også zoneterapi – så nu har maven det fint – og Alfred sover om natten.
Både mor og Alfred sover nu.
Vi glemmer vejrtrækningen
Det mest naturlige i verden glemmer vi ofte at give en tanke. Mange har sagt til mig, at det virkelig har gjort en forskel for dem, at de bevidst bruger værktøjet – deres vejrtrækning.
Når din baby bliver ked af det, så bliver du ked af det. Det kan din baby kan mærke på dig og dit åndedræt. Det er meget naturligt, at din babys gråd går lige i hjertet. I smitter hinanden og kører nemt ubevidst hinanden op. Det er dig, der har ansvaret for at bryde den “onde” cirkel, og det kan du gøre med din vejrtrækning.
Din vejrtrækning er et af dine vigtigste værktøjer. Det er ikke helt let at ændre, men prøv, når din baby er urolig næste gang. Stop op og tag nogle dybe vejrtrækninger. Den ro du herigennem opnår smitter af på din baby og kan ofte tage toppen af gråden hos den lille.
Så øv dig i dybe vejrtrækninger!