Baby har ligget 9 måneder i mors mave, hvor den har hoppet rundt inde. Når baby kommer ud, så har vi en tendens til at behandle baby som glas. Og selvfølgelig skal vi passe på dem – og samtidig skal vi huske, at hvis det stod til babyerne, så vil de gerne i Tivoli hver dag. Babyer elsker at blive stimuleret. Så stimuler din baby.

Stimuler din baby – hvordan gør jeg så det?

Babyer elsker fart og blive svinget og få hovedet nedad. Babyer stimuleres blandt andet ved at gynge, trille, rulle og stå på hovedet.

Som en af mine veninder sagde: ”Tilbage i 1986 da hendes datter kom til verden, så anbefalede hendes sundhedsplejerske, at hendes datter skulle svinges og have hovedet nedad i en tredjedel af tiden – selvfølgelig lidt overdrevet, men sundhedsplejersken var seriøs nok omkring, at det skulle være længe hver dag. At svinge baby og holde hovedet nedad var vigtigt”.

Hvordan stimulerer du din baby?

Stimulering er godt. Overstimulering mindre godt. Netop overstimulering har jeg tidligere forfattet et indlæg om. Overstimulerer du din baby? er titlen på det blogindlæg jeg tidligere har skrevet på Mamawise.dk.

Typiske tegn på overstimulering (fra blogindlægget)

  • Når din baby vender hovedet væk
  • Når din baby spænder i hele kroppen
  • Når din baby kigger væk med øjnene
  • Når din baby bliver urolig
  • Når din baby pludselig og uden grund bryder ud i voldsom gråd
  • Når din baby er sulten og nægter at spise – hverken vil amme eller tage flaske
  • Når din baby kæmper for at falde i søvn