Danmarks anden tungeste baby – eller kender du en tungere baby?

Danmarks anden tungeste baby – eller kender du en tungere baby?

Danmarks anden tungeste baby skal vi høre om efter et par andre indlæg.

“Spædbørn og børn 0-2 år” er temaet i min brancheforening FDZ.dk i 2017.

Hvem berigede os?

På vores netop afholdte landsmøde berigede Sundhedsplejerske og ekspert i børnesundhed Anette Straadt os om  ”Spædbørn og børn 0–2 år”. Vi hørte om at styrke børns sundhed indefra med probiotika og modermælkserstatninger, hvis babyen får modermælkserstatning. Ligeledes kom Anette selvfølgelig også ind på den ammende mor og hendes kost, note 1.

Senere var det Coach og mentor Stinemaria Mollie Jensen om ”Sensitive børn i alderen 0–2 år”. Se note 2. Talen var om at slippe tankemylderet, så der kan blive mere plads til ro og balance – og dermed livsglæden. Her kan du tilmelde dig: “Farvel til overstimulering, uro og dårlig samvittighed”. Du har også mulighed for hver dag at få et sms boost fra Stinemaria.

Danmarks tungeste baby har vi til gode at høre om. Nu nærmer vi os Danmarks tungeste baby – eller i hvert fald en af dem.

Under SURPRISE var der garanti for at lattermusklerne bliver rørt. Og det må jeg sige ja til. I den time stewardesse og foredragsholder Connie Svendsen var på, sad jeg med mavekrampe af grin. Det er lang tid siden at mine lattermuskler er blevet motioneret så meget. Efter foredraget lå der tre tårevædede (af grin) kleenex foran mig på mit bord. Her kan du se en af sekvenserne som Connie viste om hendes 6+ kg baby. En af Danmarks tungeste babyer. Blot 5 gram lettere end den tungeste baby det år Connie fødte sin søn.

Få dig selv et billigt grin, når du ser en af Danmarks tungeste babyer.

Danmarks tungeste baby – hvor meget vejer den tungeste baby – ved fødslen – som du kender, der er født i Danmark?

Note
1. Anette er indehaver af Æblebørn.dk,  hvor du kan blive gratis medlem i en måned Du kan også starte med at få den gratis e-bog “Slip for syge børn”.

2. Stinemaria driver siden sensitivmor.dk.

 

Babylab undersøger smartphoneforbrug – vil du deltage?

Babylab undersøger smartphoneforbrug – vil du deltage?

Københavns Universitets Babylab forsker i spæd- og småbørns udvikling og forældreskab. Lige nu søger de deltagere til forskningsspecialet “Smartphoneforbrug hos nybagte mødre”.

Nærmest alle er i dag i besiddelse af en smartphone. Jeg blev en gang spurgt “Ved du hvornår små børn hører deres mors stemme mest””. Nej. Svaret lød “Når mor går tur med klapvognen eller barnevognen og snakker i mobilen samtidig”. Det syn kan jeg sagtens nikke genkendende til. Jeg ser også rigtig mange små børn i klapvognen som higer efter af få deres mors opmærksomhed. Ofte forgæves. Desværre.

Smartphoneforbrug blandt nybagte mødre –Omfang og betydning for mor og barn?

Vi lever i en tid hvor forældres brug af smartphones er eksploderet. Fænomenet er imidlertid stadig så nyt, at vi ikke har forskning, der dokumenterer smartphoneforbrugets omfang og betydning for forældre og børn. Med dette forskningsprojekt ønsker vi for første gang at undersøge, hvor meget og hvornår nybagte mødre bruger deres smartphone, når de er sammen med deres barn samt hvad smartphoneforbrug betyder for dem selv og eventuelt deres barn.

Deltagelse i forskningsprojektet indebærer indsamling af din smartphoneaktivitet (ikke indholdsmæssigt, men dit tidsforbrug) via en gratis applikation i fem dage, samt registrering af dit barns aktivitet i tidsintervaller i tre dage. Indledningsvist kommer vi på et kort hjemmebesøg, hvor du udfylder fire spørgeskemaer og vi laver en lille videooptagelse af dig og dit barn.

Har du lyst til at høre mere om, hvordan du kan deltage i projektet, bedes du udfylde nedenstående skema. Herefter vil du blive kontaktet af en projektansvarlig over telefon og modtage yderligere information om din deltagelse.

Er du interesseret i forskning fra Babylab?

Kunne du være interesseret? – klik på dette link og få mere information.

Du er også velkommen til at kontakte en af dem bag forskningsspecialet;
Anna Hoppe Mortensen, tlf. 26143019 og mail: sln288@alumni.ku.dk

PS du er også velkommen til at kontakte Babyzoneterapi

 

 

 

Kender du den finske “barselspakke”?

Kender du den finske “barselspakke”?

Så er efteråret over os. Det er en smuk årstid med flotte farvenuancer. Jeg elsker, når træerne taber deres blade og om ikke ret længe står de helt nøgne. Det er nu vi kan høre vinden suse i træernes kroner og det er den tid på året hvor en del regnvand finder ned til os. Men der er også soltimer – og heldigvis mange af dem i år. Mens solen skinner, så kom jeg til at tænke på Kender du den finske “barselspakke”?

Læser du stadig med? Tænker jeg! For jeg har nemlig tænkt en del over over, hvad der skal til for at du læser mine nyhedsbreve. Jeg har så meget jeg gerne vil fortælle dig, men engang imellem spekulerer jeg over om jeg også fortæller dig det du gerne vil høre om, så lov mig du skriver til mig, hvis der er noget du synes jeg skal gøre anderledes…

I det her nyhedsbrev vil jeg fortælle dig om den finske barselspakke, Barneguiden, give dig lidt input under ”Vidste du…”, men først lidt om Betterwing.

Betterwing

I starten af 2015 blev en uafhængig sundhedsportal, Betterwing, lanceret. Portalen har næsten 750 behandlere listet, Babyzoneterapi er en af dem. Formålet med Betterwing er at gøre det let for dig, at finde den rigtige behandler og hente viden om forskellige behandlingsformer.

Betterwing byder også på en blog og på bare ni måneder er der allerede lagt over 45 faglige indlæg på. Babyzoneterapi (hed tidligere Stress-a) har bidraget med et interview om min mobile zoneterapivirksomhed – en virksomhed hvor jeg udelukkende har fokus på spædbørn, babyer og små børn.  Betterwing er lukket, så skriv, såfremt du gerne vil have en kopi af artiklen.

Barneguiden

Barneguiden har fået nye, fine klæder i form af en flot ny hjemmeside. Jeg har senest bidraget med to artikler du kan læse på siden, se note nederst på denne side.

Næste artikel er skrevet og klar. Den har fokus på brystbetændelse – et problem mange ammende mødre støder på. Hvad kan du gøre for at forebygge og hvis brystbetændelsen har fået tag i dig – hvad kan du gøre for at afhjælpe situationen? Jeg regner med, at den bliver lagt på Barneguiden snart, så du kan læse den der.

Vidste du, at

  • På Rigshospitalet er der 15 fødsler om dagen – det bliver til 5.475 fødsler på bare et år (kilde: TV Lorry den 2. oktober 2015)

Den finske barselspakke

Tanken om alle de fødsler fik mig til at tænke på den finske barselspakke. Jeg har flere gange besøgt babyer af finske mødre her i Danmark. Alle har de begejstret fortalt mig om den finske barselspakke. I september 2015 bragte Samvirke siden ”Derfor sover finske babyer i PAPKASSER”. Historien bag er at alle finske forældre, der venter sig, får en papkasse (i perfekt sengestørrelse) med tøj og relevante babyprodukter tildelt. Alle skal nemlig have en lige start på livet – dét er holdningen i Finland.

Besøget hos de finske babymødre og omtalen i Samvirke fik mig til at tænke over, om vi i Danmark også skal have en barselspakke i lighed med den finske. Først lidt mere om den finske barselspakke som jeg har læst mig til på internettet.

Den finske barselspakke
Den finske stat har i knap 80 år tildelt gravide en barselspakke. Efter nogle testår blev det en gave til alle gravide i Finland, der måtte ønske den. Tanken bag pakken var, at alle babyer – uanset baggrund – skal have en ens og god start på livet.

De gravide kvinder kan vælge mellem barselspakken eller et skattefrit beløb på 140 euro. Hovedparten af alle førstegangsforældre vælger pakken frem for pengene, da pakken er mere værd end pengene.

Nedgang i spædbarnsdødelighed

De kvindelige ansøgere til pakken – eller pengene – skal vedlægge en attest om, at de har været gravide i mindst 154 dage og at de har gennemgået en lægeundersøgelse inden udgangen af den fjerde graviditetsmåned.

Med pakken får alle nye mødre det udstyr de har brug for til spædbarnsplejen og samtidig får de kontakt til sundhedsvæsenet på et meget tidligt tidspunkt i graviditeten.

Og det mener mange finner er blandt forklaringerne på at dødeligheden blandt mødre og spædbørn i Finland er blandt de laveste i verden. Det er helt modsat 1938, da pakken blev indført. Dengang var Finland et fattigt land med høj spædbarnsdødelighed.

Så hvad indeholder barselspakken?

Nu sidder du måske og tænker… men hvad er der da i den pakke?
Pakkens indhold ændrer sig faktisk lidt fra år til år og det er efter sigende forbundet med stor spænding hvad der er i hvert år. Men senest indeholdt den 49 produkter. Det var en bred vifte af babytøj i one size – bodyer, hue, handske og sokker. Der var en sovepose, toiletartikler til spædbarnet, bleer, en rangle, en pegebog, sengetøj og en lille skummadras.

Indholdet har ændret sig meget med tiden. I 30’erne og 40’erne var der stof i pakken, så mødrene selv kunne sy tøjet. I 50’erne var det færdigsyet tøj og fra 1968 er soveposen blevet en fast del af pakken.1969 blev engangsbleer for en kort stund også en del af pakken. Men omkring århundredeskiftet ryger engangsbleerne ud til fordel for stofbleer – af miljøhensyn.

Det er nok ikke nogen hemmelighed jeg er vild med den pakke .Men hvad synes du? Skal vi også have en barselspakke i Danmark? Det vil glæde mig, hvis du vil uddybe dine tanker om dette og gerne komme med konkrete forslag til;

  • Hvorfor skal vi/skal vi ikke have en dansk barselspakke i lighed med den finske?
  • Hvem foreslår du skal være ansvarlig for barselspakken?
  • Hvilke familier skal have barselspakken tildelt – alle eller kun nogen og i så fald hvem?
  • Hvad skal barselspakken indeholde?
  • Hvordan skal den distribueres?
  • Hvornår skal den gives til familien – før eller efter fødslen?

Jeg glæder mig til at høre dine tanker .

Lune efterårshilsener
Babyzoneterapeuten Helle Munk

Note
– Gode råd mod mavekneb 
– Har dit barn ondt i øret?

Hvad skal din baby hedde?

Hvad skal din baby hedde?

Når jeg kommer rundt i mange hjem og giver babyzoneterapi så spørg jeg altid til babys navn. Hvad hedder din baby? eller Hvad skal din baby hedde? En af mange informationer som fremgår af journalen jeg fører ved hvert besøg.

Det slog mig, da jeg løb årets journaler igennem, at det for en del er svært at finde navnet til deres baby. Alle baby-journaler fra i år sætter jeg i samme mappe. Journalerne sidder alfabetisk ud fra fornavn.

No name

Såfremt baby har til gode at få et navn, så kommer de i kategorien “no name”. I min 2015 mappe har jeg suverænt flest i den kategori. Hvad skal din baby hedde? ja, for 13 babyers vedkommende, så var den endelige beslutning ikke taget, da jeg var på besøg.

Mange googler og søger inspiration på nettet i diverse navnelister. Andre lader jeg inspirere af oldeforældrenes navne. Begge et par gode inspirationskilder. Andre inspirationskilder, jeg har støt på er bogreolen, hvor nogle forældre lader sig inspirere af navnet på forfatteren eller hovedpersonen eller en anden figur i bogen. Inspirationen kan også komme fra film.

På kirkegården

Et alternativt sted at hente inspiration til din babys navn er – på kirkegården – det kan være både i ind- og udland.

Billedet oven over er fra et besøg på Pere Lachaise kirkegården 1) i Paris, hvor Jim Morrison og Edith Piaf blandt mange ligger begravet.

Så en travetur på en kirkegård kan måske hjælpe dig eller jer på vej til, hvad din/jeres baby skal hedde.

Og hvis din baby for længst har fået et navn. Hvor fik du/I inspiration til din babys navn?

God navnejagt!

Note

  1. Pere Lachaise kirkegården
Mindfulness for dig som mor

Mindfulness for dig som mor

Bogen ”Mindfulness for dig som mor – med det lille barn” af Nina Ekman og Stine Reintoft er anbefalelsesværdig læsning.

Hvor kan du få fat i bogen?

Du kan få fat i bogen på flere måder. Du kan låne den på biblioteket. Du kan også vælge at købe den, både som en bog du kan have fysisk i hånden eller som e-bog. Fordelen ved at købe den som e-bog er, at du kan få fat i den med nogle få klik. Ulempen kan for nogle være, at den skal læses på en skærm. Papirbogen er udsolgt. Du kan læse mere om og låne bogen,  se 1.

Inddelingen af bogen

Bogen er inddelt i følgende 4 afsnit

  1. Lidt om mindfulness
  2. Hej – hvem er du?
  3. Kroppen er mere end et hylster
  4. Bevidst nærvær i hverdagen med dit barn

Kort om bogen

Mindfulness for dig som mor – og for dit lille barn er lige til at gå til. Den er nem at læse. Det er en praktisk bog om at leve bevidst nærværende, både i forhold til dig selv og dit lille barn.

Mindfulness kan hjælpe dig med at komme i kontakt med, hvad der sker i din krop og i dit sind. Grounding og accept er også et par af nøgleordene fra bogen.

Det er en bog som du med fordel kan læse før du bliver gravid, mens du er gravid og når du er blevet mor. Bogen er fyldt med masser af guldkorn. Det er en letlæst bog med mange brugbare fif. God læselyst!

PS det er også en god idé som gave til barnedåb

Note
1. Bogen Mindfulness for dig som mor kan lånes på biblioteket

Stimuler din baby – baby vil gerne i Tivoli hver dag

Stimuler din baby – baby vil gerne i Tivoli hver dag

Baby har ligget 9 måneder i mors mave, hvor den har hoppet rundt inde. Når baby kommer ud, så har vi en tendens til at behandle baby som glas. Og selvfølgelig skal vi passe på dem – og samtidig skal vi huske, at hvis det stod til babyerne, så vil de gerne i Tivoli hver dag. Babyer elsker at blive stimuleret. Så stimuler din baby.

Stimuler din baby – hvordan gør jeg så det?

Babyer elsker fart og blive svinget og få hovedet nedad. Babyer stimuleres blandt andet ved at gynge, trille, rulle og stå på hovedet.

Som en af mine veninder sagde: ”Tilbage i 1986 da hendes datter kom til verden, så anbefalede hendes sundhedsplejerske, at hendes datter skulle svinges og have hovedet nedad i en tredjedel af tiden – selvfølgelig lidt overdrevet, men sundhedsplejersken var seriøs nok omkring, at det skulle være længe hver dag. At svinge baby og holde hovedet nedad var vigtigt”.

Hvordan stimulerer du din baby?

Stimulering er godt. Overstimulering mindre godt. Netop overstimulering har jeg tidligere forfattet et indlæg om. Overstimulerer du din baby? er titlen på et blogindlæg jeg tidligere har skrevet på Mamawise.dk og som nu ligger på Babyzoneterapis blog.

Typiske tegn på overstimulering (fra blogindlægget)

  • Når din baby vender hovedet væk
  • Når din baby spænder i hele kroppen
  • Når din baby kigger væk med øjnene
  • Når din baby bliver urolig
  • Når din baby pludselig og uden grund bryder ud i voldsom gråd
  • Når din baby er sulten og nægter at spise – hverken vil amme eller tage flaske
  • Når din baby kæmper for at falde i søvn
Privacy Overview

This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.